Virksomheden blev grundlagt juli 2022 med kontor i Ferskvandscenteret ved søerne i det sydlige Silkeborg. Udgangspunktet for virksomhedens ejer, Niels Henrik Jensen, er en fortid fra et af landets største rådgivende ingeniørhuse og en tidligere karriere som officer og helikopterpilot i Forsvaret.
Fra Ferskvandscenteret hjælper H13 vandforsyningsselskaber med renovering og etablering af ledninger i forsyningsnettet. I nogle tilfælde er det planerne, der skal kigges efter i sømmene og andre gange leveres der råd om lægningsmetoder og rørdimensioner. H13 kan støtte op om alle elementerne i forsyningens ledningsrenovering.
Niels Henriks nøglekvalifikationer:
Analysering og optimering af ledningsnet.
Udarbejdelse af vedligeholdelsesstrategi.
Behandling af geoinformatik i GIS.
Valg af etableringsmetode. (grave, bore, skyde, relining, etc.)
Koordinering med entreprenør og VVS.
Udbud, tilsyn og kontakt med borgerne.
Projektkoordinering og projektledelse på tværs af organisationen.
Alt arbejde udføres i tæt dialog med forsyninger af alle størrelser. Både det lille privatejede vandværk med få forbrugere – til forsyningsselskaber med driftsorganisation og flere hundrede km ledning.